Moskusdunsdyner

Dyner med fyld af moskusdun er iblandt markedets bedste og mest behagelige dyner. Vægt og luftighed er helt i top, hvilket gør moskusdunsdyner meget eftertragtede. Både herhjemme og i resten af verden oplever man således en stigende begejstring for moskusdunsdyner, og hvis du vil have en model af den bedste kvalitet bør du overvejende kigge efter dansk producerede dyner med europæiske moskusdun.

Den høje danske kvalitet og de lette, men dog tykke fjer fra europæiske moskusænder harmonere perfekt og skaber en uvurderlig dyne. Typisk vil man rangere gåsedunsdyner og moskusdunsdyner på nogenlunde samme trin på kvalitetsskalaen, hvilket igen understreger den høje kvalitet. Herudover bliver moskusdun kun overhalet af edderdun hvad angår kvalitet; til gengæld har edderdunsdyner den ulempe at de er enormt dyre (Edderdunsdyner koster fra 20.000 kroner og opad). Moskusdunsdyner er derfor ideelle til det danske soveværelse, hvilket vi vil kigge nærmere på herunder, hvor vi skal se nærmere på fordelene ved denne type fyld, samt hvordan du bedst vedligeholder din moskusdunsdyne.

Hvad gør moskusdunsdyner eftertragtede?

Det der gør moskusdunsdyner ekstra interessante for mange er den fortræffelige isoleringsevne. Således er dynerne utrolig varme og behagelige at sove med, uanset om dit soveværelse har en kølig eller lun temperatur. Kvaliteten varierer heller ikke i så høj grad fra mærke til mærke, som man ellers normalt ser med dundyner, hvilket i høj grad skyldes moskusændernes storslåede fjerpragt.

Herudover er moskusdunsdyner utrolig gode til at optage fugt. Dette gør at du ikke vågner op svedig om natten eller morgenen, hvis du har haft det varmt i løbet af natten, da dynen har optaget det nævneværdige. Desuden falder dynen godt ned om kroppen, således man opnår den mest bedste søvn og komfort hele natten igennem.

At moskusdunsdyner er god kvalitet understreges af, at bæreevnen som regel ligger på 11 eller derover for dyner med denne fyldtype. Bæreevnen er et udtryk for hvor god dynen er til at holde varmen, hvor man altså må sige at moskusdun ligger helt i top – kun overhalet af det føromtalte edderdun. Hvis vægten oven i købet er lav, imens bæreevnen forbliver på 11, vil du få en dyne pænt over gennemsnittet.

Sådan vedligeholder du en moskusdunsdyne

Det kræver vedligeholdelse, hvis din dyne skal holde i 10-20 år. Det er ikke kun dundyner der skal vedligeholdes, eftersom dyner i fiber og andre materialer også har behov for at blive vedligeholdt. Hvad angår moskusdunsdyner skal den passes regelmæssigt.

Et par gode råd;

  •        Dæk ikke dynen til lige når du står op med et sengetæppe; dynen skal helst have tid til at afgive fugten fra nattens løb.
  •        Luft dynen indimellem.
  •        Ryst dynen hver gang du reder sengen, således den holdes let, fyldig og luftig.

Ydermere skal du være opmærksom når dynen skal vaskes. Moskusdunsdyner skal vaskes ved den rigtige temperatur, som du kan få oplyst i forbindelse med dit køb eller aflæse på mærkatet, så det naturlige fedtlag omkring dunene ikke bliver vasket af. Herudover kan du med fordel tørre dynen i tørretumbleren så dunene holdes luftige og i god stand.